Modehus købte led i forsyningskæden: Bestyrelsens frygt blev gjort til skamme
I november måned tog modehuset Son of a Tailor en radikal beslutning, og købte deres egen produktionsenhed i Portugal.
Dermed afsluttede virksomheden en årelang ansøgningsproces og kunne endelig tage kontrol over et led i deres egen forsyningskæde - et mål, som længe havde stået højt på ønskelisten.
- Vi kunne se, at vi blev nødt til at eje vores egen produktion selv. Vi mødte et glasloft hos vores leverandører, i forhold til at få implementeret de processer, som vi mente kunne optimere produktionen, siger Jess Fleischer, som er administrerende direktør i virksomheden.
Konkret ville Son of a Tailor gerne have flyttet produktionen fra at være traditionelt linjeproduktion til celleproduktion, hvor forskellige dele af forarbejdningsprocessen foregår i forskellige klynger eller celler.
- I begyndelsen var min bestyrelse skeptiske overfor, om jeg virkelig kunne producere det billigere selv, men de gik med til det, fordi det gav transparens i forsyningskæden. De så, at det kunne være med til at sikre en bæredygtig produktion og give nogle brandmæssige fordele, fortæller Jess Fleischer.
Strømlinet produktion
Her godt fire måneder efter opkøbet er bekymringen fra bestyrelsen blevet gjort til skamme. De første tidlige resultater viser, at enhedsomkostning er faldet med 30 pct. på den produktionsenhed, som virksomheden selv har ejerskab over.
- Jeg har ikke engang hele forklaringen selv, men det handler blandt andet om, at vi kan strømline og planlægge produktionen bedre. Og så er der selvfølgelig noget regnskabsteknisk ved, at man tager profitten hjem, siger Jess Fleischer.
Også selve integrationen af den nye produktionsenhed er gået smertefrit. Til gengæld var processen med at finde den rette fabrik til opkøbet markant længere end Jess Fleischer i første omgang havde regnet med.
- Der gik nok næsten halvandet år fra vi begyndte at lede til vi underskrev aftalen. Det har måske gavnet os i den anden ende, for selve integrationen er gået enormt smertefrit, siger han.
En industri i forandring
Det er langtfra sikkert, at de gode resultater hos Son of a Tailor kan overføres til andre virksomheder i modebranchen. Virksomheden har nemlig specialiseret sig i skræddersyet tøj og er derfor ikke direkte sammenlignelig med de modehuse, som masseproducerer tøj.
Alligevel er det ikke usandsynligt, at branchen kan tage ved lære af modehusets opkøb. I hvert fald fastslog en rapport fra konsulenthuset McKinsey, at en opkøbsstrategi med fokus på andre led i forsyningskæden - såkaldt vertikal integration - var et vigtigt værktøj til at reducere omkostningerne og forhindre forsinkelser i leverancerne.
Spørger man Jess Fleischer, mener han da også, at det er en nødvendig udvikling for branchen. Ikke mindst fordi kontrollen over forsyningskæderne er med til at sikre transparens og dermed er et vigtigt middel til at sikre en bæredygtig produktion og forhindre umenneskelige arbejdsforhold i kædens forskellige led.
- Den måde, hvor man traditionelt har opnået produktivitetsforbedringer i modeindustrien har været ved at rykke produktionen til fattigere og fattigere lande, hvor man eksempelvis i bilindustrien har gjort det ved at forbedre og automatiserer processerne, siger han og fortsætter:
- Modeindustrien har opført sig anderledes end andre industrier, og det har også gjort, at der er kommet nogle ret lange forsyningskæder for et forholdsvis simpelt produkt. Selvom det ikke nødvendigvis er bevidst, er det ofte uigennemskueligt. I dag er der et tiltagende fokus på transparens, men vi skal altså ikke så lang tid tilbage før mange var imod åbne leverandørlister.
“Man kan ikke kæmpe på alle fronter”
I det store hele har virksomhedens forsyningskæde ikke ændret sig markant af opkøbet. Det hele starter stadig med, at en kunde indtaster en bestilling, hvorefter målene til tøjet bliver sendt til produktionsenheden. Her bliver tøjet skåret ud af en maskine, hvorefter en systue færdiggør produktet inden det bringes ud til kunden.
Son of a Tailor bruger altså stadig leverandører til blandt andet råmaterialer, transporter og endda i nogle tilfælde også til produktionen. Deres nykøbte produktionsenhed er nemlig ikke stor nok til alene at kunne følge med efterspørgslen.
Hvis man skulle være lidt kritisk, er der vel stadig en meget stor del af jeres forsyningskæde, som ikke er transparent?
- Ja. Det har du helt sikkert en pointe i. Der er stadig en stor del af forsyningskæden som vi ikke ejer. Men vi har helt åbne leverandørlister i første og andet led. Længere tilbage i ledende bliver det sværere for os, men vi vælger generelt materialer som Supima og Tencel, som har høj grad af sporbarhed, svarer Jess Fleischer, og afslutter:
- Det er selvfølgelig ikke det samme som at eje det selv, men man kan ikke kæmpe på alle fronter.